Klimakrisen
- med et kritisk blik og hvad man rent faktisk kan gøre ved det
Foredrag
Torsdag, 6. dec 2012, kl. 17:15
Ved stud.polyt. Gregers Larsen,
Institut for Planlægning, Aalborg Universitet
Ny dato!
Klimaforandringer fylder meget i medierne og i vores bevidsthed. Tanken om at verden bliver et varmere og værre sted at leve i, primært på grund af vores handlinger, skræmmer os. Men hvor meget hold er der i det? Er der virkeligt klimaforandringer? Er det menneskedens skyld? Gennem foredraget vil der blive kigget på dataene bag for at finde og forklare beviserne - og måske tvivlen i dem.
Klimaforandringer er interessante, da det både er et politisk og kulturel problemstilling med en naturvidenskabelig baggrund. Vi lader til at være helt sikre på hvad klimaforandringer er, hvad de vil betyde, hvad der skaber det og hvad der bør gøres ved det. Men stadigt er der tilsyneladende højråbende skeptikere der taler imod de gængse teorier. Første del af foredraget vil være en undersøgelse af både gængse og alternative teorier for klimaforandring og hvorvidt der rent faktisk er tale om klimaforandringer.
Anden del af foredraget vil være en præsentation af de ideer der kan løse de problemer der bliver fundet i del 1, med fokus på de store problemstillinger.