Spørgsmål og svar
Hvis du ikke har fået besvaret alle dine spørgsmål endnu, kan det være du kan få det besvaret herunder. Hvis dette ikke er tilfældet, er du selvfølgelig velkommen til at stille et nyt spørgsmål.
Stil et spørgsmål
Besvarelser på spørgsmål
Bold diameter
Spørgsmål:
Hej WRO
På www.wroboto.org har de ændret boldenes diameter i Regular fra 50mm til 52mm, hvilket svarer til boldene i NXT#9797 sættet.
Vil i også benytte boldende fra NXT sættet?
Venlig hilsen
Henry
Svar:
Hej Henry
Ja, vi vil benytte de røde og blå bolde fra NXT #9797 sættet.
Derudover er der mulighed for at se og køre på banerne for de tilmeldte hold. Banerne vil blive stillet op sidst på ugen (uge 24) i Zuse. Men det kræver at man er tilmeldt og har indbetalt tilmeldingsgebyret.
MVH
Ole
- Besvaret 9/6-09 af koordinator Kristina Pagh Sølvsten Kristensen
Robotter
Spørgsmål:
Er det mindstorm-robotter eller rigtige robotter?
Svar:
Der er tale om Lego Mindstorm robotter i begge kategorier, men disse er jo også "rigtige" robotter.
- Besvaret 26/4-09 af koordinator Kristina Pagh Sølvsten Kristensen
Point
Spørgsmål:
Får man point for at bygge en bæredygtig robot?
Svar:
Jeg antager, at der henvises til Open kategorien. Her gives der ikke nødvendigvis point for bæredygtighed andet end, hvis dette er unikt ved robotten og indgår i temaet "Artist Robot"
- Besvaret 26/4-09 af koordinator Kristina Pagh Sølvsten Kristensen
Ekstra dele og overnatning
Spørgsmål:
Hej WRO!
Jeg kunne rigtig godt tænke mig at stille op, men vil gerne høre hvor man kan få fat i forskellige ekstra dele..
Hvordan foregår det med overnatning? Er det noget jeg selv skal sørge for..
Hilsen
Julius
Svar:
Hej Julius
Alle tilmeldte har mulighed for at låne både Lego Mindstorms sæt og ekstra dele ved at kontakte Ole Caprani på ocaprani@cs.au.dk.
Tilmeldingen åbner senest 1. maj 2009.
Der vil være arrangeret overnatning for alle interesserede i finale weekenden, både fredag-lørdag og lørdag-søndag. Du skal dog selv medbringe sovepose og liggeunderlag.
- Besvaret 26/4-09 af koordinator Kristina Pagh Sølvsten Kristensen
Regular regler
Spørgsmål:
Hej
Under 'konkurrencer/regular' står der
"10 point for at passere den faste del af bakken
10 point for at passere den ujævne del af bakken (over bordtennisboldene)"
burde det ikke give flere point at passere den ujævne del?
Også under 'konkurrencer/regular' står der :
"Herefter har holdene 150 min. til at justere og teste deres robot."
men under 'konkurencer/program' står der :
"...til at bygge og programmere en robot..."
hvilken formulering er den rigtige?
Venlig hilsen
Henry
Svar:
Hej Henry
Tak for dine spørgsmål.
- Det giver 20 point for at passere området med bordtennisboldene
- Holdene har 2,5 timer til at justere og teste deres robot fra reglerne offentligøres
Dette er nu opdateret på hjemmesiden.
- Besvaret 26/4-09 af koordinator Kristina Pagh Sølvsten Kristensen
